..:: www.lydhoer.dk ::..

Anmeldelse, læst 1440 gange

Skrevet af shevy d. 1/4-07 23:00

På en skive med en til tider småskizofren tilgang til noget så ejendommeligt som en fusion af fusion – her i form af electronica og jazz – skal der ydes noget af lytteren. Fem gennemlytninger lader stadig lytteren tilbage med en fornemmelse af, at noget er lidt for skævt. Derefter tager de tre danskeres lydlandskaber et jernhårdt greb i haserne på dig og hvisker dig sagte digte i øret.

Jeg vil ikke lægge fingre imellem. Det er rodet og forstyrrende. Det er rart og drømmende. Det er supertight og meget loose. Det er kropumuligt og det er ganske enkelt fremragende. Men svært. Og rigtig skønt. Men det bliver du ikke klogere af, så lad os da endelig komme i gang med en lidt mere sigende beskrivelse.

Vi har her at gøre med skramlet 70’er-fusionsjazz, der møder en meget knitrende udgave af electronica. Ifølge pressematerialet er der klare referencer til Weather Report og Miles Davis’ Bitches Brew-album (som godt nok er fra 1969) samt til elektronikerne i Flanger og til japanske grupper som Sora. Tillad mig venligst at blive fri for at fortælle, hvor de forskellige referencer kommer frem henne i hvilke numre.

Det jazzede element kommer ikke kun fra den originale og meget organiske - og til tider næsten improvisatoriske - tilgang til electronica. Oliver Duckert, Aske Krammer og Brian Møller gennemtæver deres instrumenter i stedet for at sample løs af andres materiale. De fleste af lydene er derfor lige så autentiske som Amazonfloden er våd, og det gør det til en fantastisk indholdsrig og sofistikeret plade. Det er næsten uudholdeligt at tænke på, hvor mange timers arbejde der ligger i de mange lyde, som det store abstraktions- og kompleksitetsniveau er bevis på og udtryk for. Og for at afbøde kompleksiteten kunne man så forvente en uanet mængde af repetitioner, men sådan arbejder Badun ikke. Tværtimod.

Undertegnede er utroligt glad for, at repetitioner nærmest er et fy-ord i Badun-sammenhæng, for det gør, at albummet er utroligt varieret og jeg kan - selv efter et utal af gennemlytninger - næsten ikke nævne specielle numre, som gør noget ekstra. Det er en times lydlandskaber, mere end det er 11 forskellige skæringer. Led ikke efter et singleudspil, men efter en skizofren drømmerejse, der hele tiden manøvrerer rundt mellem melankoli og optimistisk forårsstemning.

René Clausen Nielsen