..:: www.lydhoer.dk ::..

Anmeldelse, læst 1517 gange

Skrevet af berg d. 10/4-07 00:06

Anders Fisker Band og deres Smaaborgerkrig er ikke min kop the. Så er det slået fast engang for alle. På deres MySpace side får man indtryk af, at der er tale om et fritidsband som måske ikke bør tages alt for seriøst (min tolkning!). At pladen derfor nok egner sig bedre som skrål-med-på-musik til en ghettoblaster på en hyttetur for rusvejledere fra RUC, end til kritisk gennemlytning i privaten hører man med det samme. Men betyder dette at man bør stille mindre krav til kvaliteten af sangene?

Lydbilledet har rødder i folkemusikken og protestsangene fra halvfjerdserne. Der er sgu lidt Røde Mor over musikken. Med en akkordtæskende akustisk guitar og en harmonika langt fremme i lydbilledet går musikken i ring og gentager sig selv igen og igen. Få gange stoppes der op og skues i nye retninger. Behageligt, jo vist, men desværre også røv kedeligt. I front er Anders Fiskers ofte skingre vokal dog en undtagelse fra reglen om passivitet og konformitet: Han bliver helt sikkert aldrig optaget på konservatoriet i skønsang. Også mange af teksterne trækker på referencer fra en for længst svunden tid: Med sange om krig og hungersnød og muligere hints til løgnene om Irak er der tale om oprørske tekster (Der er dog også masser af kærlighed at finde på albummet…). Et politisk budskab er dog bare ikke nok – i dette tilfælde havde et læserbrev nok ramt bedre – men for medlemmerne i Anders Fisker Band er her vel også snarere tale om et fællesskabets omdrejningspunkt og uskyldig ungdommelig vrede (på den lune måde) i forældrenes kælder eller hvor der nu øves. Jeg har da også selv stået blandt venner og skreget mig hæs midt om natten til Midt Om Natten mens den ene lunkne guldbajer efter den anden blev skyllet ned. Men derfra og til… (Hermed ikke ment at Kim Larsen ikke havde fat i den lange ende).

At teksterne svinger i kvalitet, skyldes de skiftende tekstforfattere. Bedst er de på Vi tærer (af Carl Scharnberg) og på Drømmedage (af Kristian Delica). På sidstnævnte med overraskende rimende metaforer som leder tankerne hen på en Elvis Costello – fornemt! Modsat grelt er det på Lisbet og far (af Anders Fisker Band). Her handles i Silvan og ses quiz i fjernsynet – men desværre for lytteren: For banalt og for ligegyldigt.

Den billige produktion falder godt i hak med pladens øvrige kvaliteter – eller mangel på samme. Om pladen nogensinde komme i egentlig produktion er vel også tvivlsomt. Og dette er essensen ved hele dette MySpace univers: Det er jo både godt og skidt at en masse undergrundbands herigennem pludselig har fået mulighed for at hverve lyttere udenom pladeselskaberne. Fedt, fordi vi musikjunkier har fået en kæmpe opslagstavle med mp3 filer under tegnestifterne, hvorfra vi kan glæde os over nye bands og solisters iver, talent og spilleglæde. Men, … hvor er det dog bare sjældent, at der er noget at komme efter når musikken er spillet til ende. Som høstakken vokser og vokser bliver det sværere at finde nålen. Øv! Og altså desværre heller ikke denne gang: For mest af alt er musikken på Smaaborgerkrig nemlig uinspirerende og for mig helt helt ligegyldig…

Jacob Berg Jørgensen