Feed on
Posts
Comments

Vores kvarter 1

Lises og min lejlighed ligger på en ganske kort gade der hedder ‘Calle de Loreto Prado y Enrique Chicote’ - mindre kunne ikke gøre det. Det er ikke langt - ca. 5-600 meter - fra Madrids centrum, Plaza del Sol, der samtidig er hele Spaniens centrum, ‘Kilometer 0′. Vores gade ligger dog nord for den store, travle boulevard Gran Via, der vist nok er Madrids forsøg på at efterligne Champs Elysées, hvor selve centrum ligger på den sydlige side. Gran Via, der er fyldt med kæmpestore (imiterede?) mondæne bygninger, Mac Donalds og Burger Kings, adskiller således os fra Madrids centrum. På vores side hedder området Universidad, men er bedre kendt som Malasaña. Eller det vil sige… faktisk tror jeg, man skal lidt længere væk fra Gran Via inden Malasaña egentlig begynder. Nu kan du måske synes, at jeg går i ubetydelige detaljer, men vi bor netop i den buffer-zone mellem Malasaña og centrum (Sol), hvor alle “dårligdommene” lever.

På dette Gran Via-opland holder luderne og drankerne til og de forhutlede tiggere, der forsøger at skaffe til dagens brød på Gran Via, kommer her for at slappe af eller overnatte. Det er sket mere end et par gange, at der ligger en (den samme) og sover på gaden lige udenfor vores gadedør. Vedkommende ser mildt sagt ikke frisk eller ren ud og sover direkte på det smalle fortorv uden nogen form for underlag. Tiggerne man ser på Gran Via, ser meget sørgelige og stakkels ud. For et par uger siden så jeg én helt uden arme. Han stod og hoppede med en kop i munden, som han ville have en til at smide mønter i.

Og luderne har naturligvis deres territorier. I den ene ende af vores gade holder to kraftige afrikanske kvinder til. De er ikke af den lækre type. Til gengæld fløjter og råber de gerne til de forbipasserende mænd og man kan godt blive lidt bange for sådan et par store madammer. Hende der går vagt foran vores gadedør, er mere fredelig: En hvid, ældre kvinde, lidt østeuropæiskudseende, altid med høretelefoner i ørerne. Svært at forestille sig, at nogen skulle finde dem attraktive…

Fortsættelse følger…

One Response to “Vores kvarter 1”

  1. on 04 Oct 2006 at 1:00 pm Lise

    Skat, tror du ikke hellere vi maa skrive til foraeldrene…som jo ogsaa laeser med (og til hvem man ofte udelader de `farlige´ detaljer…i hvert fald til man kommer hjem) at omraadet er ganske fredeligt. Man kan gaa hjem paa alle tidspunkter og her er altid mange mennesker paa gaden. Faktisk minder omraadet paa nogle maader om Vesterbro, saa det kender vi jo. Det maa man vist lige skrive.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply