Jespers blog

Besitos er det spanske navn for de kindkys, venner i Spanien udveksler, når de mødes. Det foregår ved at man først lader sin højre kind møde den andens højre kind (husk det nu, *højre* kind - ellers går det galt!). Når kinderne mødes, kysser man - sådan lidt ud i luften, altså. Herefter er det venstre kinds tur.

Det er dog ikke kun forbeholdt gamle eller nære venner. Når man bliver introduceret for en (kvinde), man aldrig har set før, sker det samme. På min første arbejdsdag på kontoret hilste jeg høfligt på mine kontorkammerater ved at give hånd, men da jeg nåede til den spanske pige Anna-Lisa fra Sevilla, som jeg aldrig havde mødt før, blev min venligt udstrakte hånd ignoreret (ikke opdaget?) og et hurtigt besitos blev vekslet - med garanti noget kejtet fra min side. Det er noget, man lige skal vende sig til.

Og hvad så når to fyre mødes? Så vidt jeg har observeret: for det meste ingen besitos. Til en fyr giver man oftest stadig hånd. Men det kommer vist også an på miljøet.

Lise er nu over halvvejs i graviditeten og for hver dag der går, bliver sparkene bag maveskindet kraftigere og kraftigere. Det er efterhånden nogle uger siden, Lise mærkede livet indeni første gang. Jeg mærkede et spark første gang, mens vi var på tur til Andalusien (som jeg stadig mangler at fortælle mere om, sorry). I går havde jeg igen hånden på Lises mave og sparkene er meget tydelige nu. Man kan virkelig mærke, at krabaten har fået flere krafter og han/hun er meget livlig. Indtil videre er der god plads til at lave kolbøtter og slå sig løs, og det kan Lise mærke både dag og nat.

Ved ikke om I kender “Scientists and Engineers for America”? Jeg tænkte det havde lidt relevans i forhold til snakken om ‘Intelligent design’, som nu skal til at præge læseplanerne i biologi på de danske kristne friskoler.

SEforA, Scientists and Engineers for America ( www.sefora.org ), er en nystiftet (26. sept 2006) organisation, der støtte valget af politikere “who respect evidence and understand the importance of using scientific and engineering advice in making public policy.” Organisation for selvfølgelig forventet kritik med på vejen fra ‘Discovery Institute’ (”tænketanken” bag Intelligent Design-bevægelsen i USA). Foreningen klarer sig vist rimelig godt (nu mere end 4000 medlemmer) blandt andet efter nedenstående artikel i NY-Times.

Det er, i mine ører, gode toner fra USA. Håber det kan glæde nogle af jer andre også.

Relevante links:
nytimes.com/2006/09/28/…ei=5070
en.wikipedia.org/wiki/Scientists_and_Engineers_for_America
www.sefora.org

Så er fand’me sket! Dr.dk skrev i går aftes (nyhed fra Nyhedsavisen), dr.dk/…/2006/10/15/231536.htm, at 36 kristne friskoler fremover, ved siden af Darwins evolutionsteori, skal undervise i “en forklaring, som ikke udelukker Gud”. Det er forrykt! Vi har længe kunne ryste på hovederne (og i bukserne) af amerikanerne, at de kunne finde på at undervise i Intelligent Design. Men jeg tror ikke, at mange troede, at det var noget der kunne skabe genklang i Danmark. Der skrives videre:

“ - Vi fortæller om biologi ud fra en kristen forståelse. I læseplanen har vi skrevet ind, at udviklingslæren blot er en af flere teorier, siger foreningens formand Ingvard Christensen.“

Forrykt!

Daniel, som jeg deler kontor, er en fyr på 33 år fra Mexico med et langt sort krøllet hår og en hel del indiansk blod i årerne, vel omkring en 72-73 cm høj. Han er virkelig en fin fyr. Han er ret musikinteresseret - det hjælper jo altid - men i noget lidt andet end jeg. Han er en ubetinget King Crimson fan, men elsker også The Who og en del progressive rock navne blandt andre Jethro Tull. Han spiller også lidt selv, men, efter han flyttede til Spanien, ikke længere i noget band. Han kender dog nogle forskellige folk, der spiller og i onsdags spurgte han så, om jeg ikke ville med til en koncert med et band han kendte. Det ville jeg da gerne, især da det viste sig at være under 1 minut fra, hvor Lise og jeg bor. Stedet var ‘El Perro’ (dansk: ‘Hunden’) og det viste sig at være et helt fint sted. Musikken var sådan lidt Oasis-agtig, havde Daniel sagt, men pyt tænkte jeg, det skulle nok blive hyggeligt alligevel.

Tordag aften gik Lise, hun skulle da med selvfølgelig, og jeg det ene minut ned til Hunden. Dørmanden tog imod betalingen 6 Euro per snude og sagde så noget - på spansk - som jeg tolkede til at “garderoben er nedenunder” og lise til at “I får en gratis t-shirt når I kommer nedenunder”, hvilket naturligvis fik Lise til at lyse op, selvom det forekom hende lidt sjovt at vi alle skulle stå der til koncerten i den samme t-shirt. Desværre var det mig, der havde ret.

Inden koncerten nåede vi at møde Daniels tidligere flatmate, den australske Jessica, som var taget til Madrid for at blive flamencodanser. Det havde hun nu været i en del år. Jo jo, en australsk flamencodanser - det er ikke hver dag, man møder sådan en. Musikken viste sig heldigvis som lidt mere tidsvarende og interessant end Oasis-agtig, i øvrigt i en meget international opsætning af en australier, et par gutter fra Venezuela, en mexicaner, en spanier og en pige fra London. De havde en meget engelsk lyd med en virkelig flot og kraftfuld vokal og kunne til tider minde lidt om Starsailor. Alt i alt en fornøjelig aften og rart at vide man har sådan et sted lige om hjørnet.

Who the f… is Wafa Sultan? Hun er såmænd syrisk psykiater med muslimsk opdragelse, men i dag er hun ikke muslim.

På et-årsdagen fra Muhammed-krisen 30. september var Wafa i deadline på DR2 (søg på “wafa” på dr.dk/Deadlineindslag.htm). Wafa er kendt for at have støttet karikaturtegningerne. Hun er lidt af en jernlady og skal opleves her, hvor hun giver de religiøse en opsang på Al Jazeera(?): http://switch3.castup.net/…ak=null.

UPDATE: Se i stedet videoklippene via YouTube.com (der jo lige er blevet solgt til Google for 10 milliarder!! av-av): http://www.youtube.com/results?search_query=wafa+sultan.

Glimrende kronik i JP (ja, den er god nok i JP, Jyllands-Posten!) af Peder Pedro Christoffersen: http://www.jp.dk/arkiv:aid=4013636. Pedro skriver blandt andet:

“Men er Gud der, eller er han der ikke? Det er han jo ikke. Et sted indeni ved vi det godt alle sammen, men 99,9 pct. er bange for at stå alene med livets og dødens problem. Alene med ansvaret for sig selv. Vi håber, og vi tror.

Det smukke er at fraskrive sig tro. Opføre sig kærligt og anstændigt og sjovt og lidt ondskabsfuldt en gang imellem. Og hvile i sig selv og ligesom den for længst afdøde gud Atlas bære hele universet på sine egne skuldre.”

Jyllands-Posten har i de seneste par måneder været flink til at bringe en del om ateisme. Det meste afledt af Ateistisk Selskabs kampagne for at få ikke-troende danskere til at melde sig ud af folkekirken, som jeg skrev om her på siden tidligere.

Så er Lise og jeg tilbage i Madrid efter en rigtig dejlig 4-dages afslapningstur til Granada og omegn. Jeg er på arbejdet, så her kommer blot et kort rids af vores tur - resten følger senere.

Fredag: Lander i Granadas lufthavn 9:00. Henter bil og kører østpå til Gaudix, herefter sydover over Sierra Navada (bjergpas i 2000 m.o.h.). Vi ankommer ved aftenstid til Alquería de Morayma hvor vi overnatter de to følgender nætter.

Lørdag: Vandretur i dalen og bjergene ved Alquilar de Morayma og kig på byfesten i Cádiar.

Søndag: Kører sydpå til Middelhavet, hvor vi stopper et par steder og nyder solen på vejen vest over, inden vi tager hovedvejen til Granada, hvor vi efter meget besvær finder et sted at overnatte.

Mandag: Alhambra og herefter kører vi til lufthavnen og afleverer bilen.

Og, ja, det var virkelig en god tur.

Lise har været hjemme i Danmark for at få lavet en uge20-ultralydskanning. Den blev foretaget i går. Nogle af jer har sikkert været spændte på udfaldet. Vi var I hvert fald!

Heldigvis ser alt ud til at være, som det skal være efter den grundige skanning, hvor alt fra fingre til hjerteklapper bliver talt og gennemgået. Dog var det ikke muligt, at sige noget om kønnet, så den overraskelse har vi stadig til gode.

Har du læst ‘Vores kvarter 1‘?

Heldigvis bor vi, som sagt, lige på grænsen til Malasaña, der er et byens fedeste boheme-kvarterer. Et dejligt blandet kvarter med gamle og unge, med trendy tøjbutikker, mærkelige kinabutikker med alt muligt kitchet grej til ingen penge, de (meget) lokale barer med billige møbler og brovtende håndværkeragtige kunder, fiskehandlen, et par typer der for sig en joint eller to på gaden, vores lokale libaneser (han har et kæmpe flag med det karakteristiske cedertræ i hængende i vinduet) hvor man naturligvis kan få sig et pitabrød, ældre-klubber, en hel del grønthandlere, en god håndfuld små teatre, politistationen på en sidegade til vores gade, fantasy-rollespil-tegneserie-butikker, hundene, børnene der spiller fodbold på en lille plads, Plaza San Ildefonso, et par hundrede meter fra vores gade, de mange små købmænd/døgnkiosker der uden undtagelse drives af kinesere, det lokale Polleria (da: kyllingeri), helsebutikken hvor vi køber (meget dyre) havregryn - for man kan jo ikke leve af Gazpacho og Chorizo alene, og et utal af små cafeer.

En af cafeerne, som måske bliver vores stamsted, er lige rundt om hjørnet. Her får man gode tapas og indretningen er virkelig hyggelig, sjove ting på væggene og jazzy lyd i højtalerne. En af de ting på væggen er en stor ramme med måske 40-50 sort/hvid fotos tilsyneladende af den samme lille hund, der er på tur i Madrids gader. Et andet sted hænger en gammel LP med et stort billede af Harry Belafonte. Hyggeligt. Og hvad koster en øl? En caña (lille glas øl) får man til 10 DKK. Velbekomme.